Opskrifter

Her er alle vores bedste opskrifter samlet.
I neden stående menu kan du vælge hvilken ret du vil se opskriften på. OBS. menuen virker deværre ikke endnu, men der arbejdes på sagen. :)

Vi lægger jævnligt nye opskrifter på hjemmesiden - hvis du vil kommentere på opskrifterne eller vil have dem tilsendt pr. mail, når de kommer på hjemmesiden, kan du skrive til Karen

God fornøjelse!


Krogaardens porrestuvning a' la luksus.

4 personer

2 - 4 porrer alt efter størrelse
1 stort skalotteløg
½ dl hvidvin
2dl fløde
Lidt kanel, karry, spidskommen og aldehånde
Salt og peber
1-2 dråber tabasco
1 dl vand
evt. lidt sovsejævner efter behag

Skær porrerne i skiver og hak skalotteløget.
Svits det sammen i 5 minutter.
Tilsæt hvidvinen, læg låg på og lad det simre i ca. 10 minutter.
Tilsæt krydderier - det må gerne smage af noget! - fløde, vand og tabasco.
Lad retten koge op og evt. jævnes.
Smager herligt til et par gode frikadeller og rodfrugtsmos.


Karens forsøgskøkkens super-rodfrugtsmos.

...en ret, som opstod helt af sig selv en aften, hvor der var god tid...

4 personer

300 g kartofler
300 g gulerødder
300 g selleri
300 g kålroe
300 g pastinak
... alle rodfrugter kan bruges, bare der er 1500 g i alt...
2 fed hvidløg
En god klat smør
Salt og peber

Rodfrugterne skæres i tern og koges i letsaltet vand ½ time til 3 kvarter sammen med hvidløgene.
Når rodfrugterne er møre, hældes vandet fra - gem evt. lidt til mosen, hvis den bliver for fast.
Sæt gryden tilbage på det varme blus, så overskydende vand kan fordampe.
Tilsæt smør og mos rodfrugterne, evt. men blender, kartoffelmosjern eller håndmixer. Smag til med salt og peber.


Græsk salat med vandmelon

6 personer

½ vandmelon
1 iceberg
1 pk rucola
Fårefeta i tern – anden feta kan bruges, meeeeen……
Oliven – sorte eller kalamati
1 – 2 rødløg
Lidt god olivenolie
Lidt citron eller sherryeddike.

Skær vandmelonen ud i trekanter – ikke for store.
Bland de øvrige ingredienser.

Lige før salaten skal serveres, blandes vandmelonen i den øvrige salat. Dryp med olivenolie og citron eller sherryeddike og server straks.


Salat med grapefrugt, julesalat og pinjekerner - efter ide af Tina Nordstrøm

4 personer

1 grapefrugt
2 julesalater
½ dl pinjekerner
½ dl dild
1 spsk. olivenolie
salt og peber

Filér grapefrugterne. Skyl julesalaterne, skær dem i strimler og læg dem i isvand. Så forsvinder lidt af den bitre smag, og julesalaten bliver sprødere.
Rist pinjekernerne på en tør stegepande, til de bliver gyldenbrune.
Lad julesalaten dryppe lidt af på et stykke køkkenrulle. Bland julesalat med grapefrugt, pinjekerner, dild og lidt olivenolie. Smag til med salt og peber.


Karens sommerkartofler

4 personer

1 kg nye, små kartofler
Hakket persille – andre krydderurter efter smag
½ dl god olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
salt og peber
Masser af hvidløg – efter behag

Kog kartoflerne møre og hæld vandet fra.
Pisk olie, eddike, salt og peber sammen. Bland med masser af hakkede krydderurter og hvidløg.
Hæld marinaden over kartoflerne, når de er lunkne eller helt afkølede. Hvis du hælder marinaden på, mens kartoflerne er varme, bliver den en smule grynet.

Kan med fordel laves i god tid, så kartoflerne trækker i marinaden.


De 3 følgende opskrifter er dedikeret til vores venner fra Blue Lake Fine Arts Camp, sommeren 2005.

The 3 following recipies are dedicated to our friends from the Blue Lake Fine Arts Camp, who visited us in the summer 2005.
We are aware that our conversions between the metric system and the inch-pound system are a bit odd, so if you get confused it might be helpful if you try to use the metric system instead


Blue Lake Salat.
Blue Lake Salad.

4 personer
4 persons

Ingredienser:
1 bundt broccoli – 500 g
1 æble
1 rødløg
½ agurk
1 rød peber

Ingredients:
1 bundle of broccoli – 18 ounces – ish
1 apple
1 red onion
Half a cucomber
1 red pepper

Dressing:
¼ l græsk yoghurt 10 %
Lidt mayonnaise efter smag
Lidt sennep
Lidt god kryddereddike
Citronsaft
Lidt rørsukker efter behag
Salt og peber

The dressing:
0.07 gallons of greek yoghurt
A bit of mayonnaise – decide yourself how much
A bit of mustard
A bit of good spiced vinegar
A bit of lemon juice
A bit of cane sugar as you please
Salt and pepper

Del broccolien i ikke for store buketter og kog dem 2 – 3 minutter, så de bliver mørkegrønne, men stadig er sprøde. Skyl dem hurtigt med koldt vand.
Skær alle de øvrige grønsager og æblet ud i små stykker.
Bland dressingen. Ingredienserne kan varieres i mængde efter egen smag.
Når broccolien er afkølet, blandes dressing, broccoli og grønsags/æblestykker, og trækker i køleskabet i mindst 1 time.
Smager dejligt til steg og grillmad.

Part the broccoli in not too big buckets and boil them for 2-3 minutes until they become dark green, but still crunchy.
Pour with cool water.
Chop the rest of the vegetables and the apple in small pieces. ( thank you to George and Jeff, who did a very good job chopping the cucumbers and the apples for the Blue Lake Party!)
Mix the dressing. The quantity of ingredients can be varied according to your own taste.
When the broccoli has been cooled off, it is to be mixed with the dressing and the vegetable/apple pieces. Put it in the fridge for at least an hour.
The salad is great with roasts or barbecue


Borup Brass Bønner.
Borup Brass Beans.

4 personer
4 persons

Ingredienser:
400 g letkogte, grønne bønner
2 stk skalotteløg i tynde ringe
¼ l hytteost, drænet i et klæde i nogle timer.( Hvis man er sen på den, kan man vride den i et viskestykke.)
Lidt citronsaft
Lidt god olivenolie
Salt og peber.

Ingredients:
14.3 ounces of parboiled green beans
2 shallots, chopped in thin rings
0.07 gallons of cottage cheese, drained in a tea towel for a few hours. (If you are in a hurry, you can wring the cottage cheese in a tea towel instead of draining it.)
A bit of lemon juice
A bit of good olive oil
Salt and pepper.

Bland den drænede hytteost med olivenolie, citronsaft, salt og peber.
Lige inden servering blandes de grønne bønner i hytteostblandingen og skalotteløgene drysses over.
God appetit!

Mix the drained cottage cheese with the olive oil, lemon juice, salt and pepper.
A few minutes before serving the salad, the green beans are to be mixed with the cottage cheese mixture and sprinkle the shallots.
Please enjoy!


Karens super morgenboller.
Karen’s superb breakfast buns. (Especially dedicated to George and Jeff – or perhaps their wives….?)

Ca. 15 stk
Approx. 15 buns

Disse boller skal forberedes dagen før, men det er ikke det store arbejde…
These buns are to be prepared a day in advance, but don’t worry, it is not a lot of work!

1. dag.
Bland 15 g gær med 1 spsk rørsukker og 1 spsk salt. Lad det stå et øjeblik, til gæren er smeltet.

1. day.
Mix 0,5 ounces of yeast with 1 tblsp of cane sugar and 1 tblsp og salt. Wait until the yeast has melted.

Rør den smeltede gær med 6 dl koldt vand, 200 g durummel og 400 g hvedemel til en grødagtig konsistens. Stil dejen i køleskab til dagen efter.
Stir the melted yeast with 0,16 gallons of cold water, 7,1 ounces of durum flour and 14,2 ounces of wheat flour, until it is like mush. Place the dough in the fridge until the following day.

2. dag.
Tænd ovnen på 250 grader.
Når ovnen er varm, tages dejen ud af køleskabet og det ønskede antal boller lægges op på en smurt bageplade med en ske. Lav god afstand mellem bollerne, for de hæver meget.
Man behøver ikke at bruge al dejen på en gang, den kan nemt stå i køleskabet i op til en uge.
Sæt bollerne i ovnen i 15 minutter.
Mums!

2. day.
Turn on the oven on 250 degrees celcius. (… if you want Fahrenheit, you will have to figure it out for yourself as we could not find it on the Internet:-) )
Take the dough out of the fridge, when the oven has heated.
Take tablespoons of the dough and place it on a smeared baking plate. Be sure to have a reasonable distance between the buns, they tend to swell a lot.
You do not have to use all of the dough at once, as it can easily be placed in the fridge for several days. (Max. a week.)
Put the buns in the oven for 15 minutes.
Yummi!

Kan også bruges til madpakkeboller til ungerne...
The buns are also good for picnics…


Rødbedecoleslaw.

5 personer

125 g friske tranebær
125 g brun farin
2 spsk vand
800 g rødbeder
1 spsk olivenolie
1 spsk æbleeddike
1-2 tsk dijonsennep
1 tsk revet frisk ingefær

Smelt brun farin i en gryde ved svag varme, tilsæt vand og vend forsigtigt tranebærrene i sukkermassen, og lad dem simre et øjeblik ved svag varme. Tag gryden af varmen.
Skræl rødbederne og riv dem groft.
Rør en dressing af olie, eddike, sennep og frisk ingefær.
Hæld dressingen over rødbederne og vend tranebær og sukkerlage over.


Niels' lune frokostbryster.

6 personer

600 g andebryst
1 appelsin
1 tsk hele nelliker
1 knivsp spidskommen
salt, peber, paprika og hvidløg efter smag

Andebrysterne brunes på skindsiden ca. 10 minutter.
Mens de ligger på panden, krydres kødsiden med salt, peber, paprika og hvidløg.
Brysterne vendes og brunes et par minutter på kødsiden og krydres på skindsiden med de samme krydderier som før.
Mens brysterne steger tages et fad i passende størrelse, hvori man drysser spidskommen og nelliker ud over bunden af fadet.
Når brysterne er brunet færdig, lægges de med kødsiden nedad i fadet.
Appelsinen presses ud over kødet og kødet marineres i køleskabet helst til dagen efter.
Kødet steges færdig i ovnen 25 - 30 minutter ved 200 grader - det skal være rosastegt.

Skæres i tynde skiver og serveres som lunt til en god frokost...

De smager vanvittigt godt.....!


Tomatsuppe med brødcroutoner, gremolata og selleri.

4 personer

Ingredienser:
Suppe:
800 g fuldmodne tomater ( flåede tomater fra dåse kan anvendes )
1 spsk olie
3 finthakkede løg
12 dl grønsagsbouillon
2 tsk tørret basilikum
salt, friskkværnet peber
evt. sukker

Gremolata:
3 dl hakket bredbladet persille
2 tsk finthakket hvidløg
2 – 3 spsk citronsaft
1 spsk olivenolie
salt, friskkværnet peber

Brødcroutoner

Selleristænger

Fremgangsmåde:
Fjern stilkhæftet fra hver tomat og skær et kryds i den modsatte ende.
Dyp derefter tomaterne ca. 10 sekunder i kogende vand og træk skindet af ved at trække i fligene i krydset.
Skær tomaterne i mindre stykker.

Kom olien i en gryde, tilsæt løgstykker og steg til de er klare.
Tilsæt bouillon og basilikum.
Kom tomatstykkerne ved og rør i blandingen, mens det koges igennem.
Smag til med salt og peber og evt. lidt sukker.
Lad blandingen koge ca. 10 minutter.
Blend suppen.

Gremolata:
Bland persille med hvidløg, citron og olivenolie.
Smag til med salt og friskkværnet peber lige inden servering.

Server tomatsuppen med brødcroutoner, selleristænger og gremolata.


Indbagt oksemørbrad med champignonsovs.

6 personer

1000 g. oksemørbrad
smør til stegning
salt
peber
1 pakke butterdej

pensling: æg

fyld:
1 porre
250 g. champignons
300 g. bacon
1 fed hvidløg, presset
8o g. hvidløgsost
2-3 spsk basilikum, friskhakket
2 æggeblommer
cayennepeber

Sauce:
250 g. svampe
3 dl. Piskefløde
salt
peber
lidt rødvin

Kødet:
Drys oksemørbraden med salt og peber og brun den på alle sider i smør på en pande, ca 15 min.
Afkøl den.

Læg de optøede butterdejsplader på et meldrysset bord, pensl kanterne med æg og lad dem overlappe.
Tryk kanterne sammen.
Rul dejen ud til en plade på ca. 35x35 cm.

Fyldet:
Skær porren i strimler og hak champignon og bacon.
Svits porren i smør, til den er blød.
Tilsæt derefter champignon og hvidløg og svits til al væden er fordampet.
Rør hvidløgsosten i.
Steg baconenternene til de er sprøde og læg dem på fedtsugende papir.
Rør dem i blandingen sammen med basilikum.
Tag panden fra varmen og tilsæt æggeblommer.
Smag til med cayennepeber og lad fyldet køle af.
Læg en stribe af fylde ned langs midten af dejen.
Lad ca. 5 cm. være fri i begge sider.
Læg den afkølede oksemørbrad ovenpå og resten af fyldet ovenpå og rundt om kødet.
Pensl dejkanterne med æg og rul sammen.
Læg pakken med sammenføjningen nedad på en plade med bagepapir og buk pakkens ender ind.

Pensl dejen med æg og bag stegen ved 200 g i ca 35 min.
Lad oksemørbraden hvile i ca. 5 min. inden den skæres for.

Sauce:
Svits champignon i lidt smør, tilsæt piskefløde.
Smag til med salt, peber samt lidt rødvin.


Rejesalat med avokado og lime

12 personer

500 g frosne, store rejer
3 faste avocadoer
2 rødløg
2 fed hvidløg
5 spsk limesaft
½ lime - fintrevet skal af
salt
friskkværnet peber
1 spsk olivenolie
10 spsk CremeFraiche 18%

Pynt:
1 lime i både

Tø rejerne op og læg dem på et stykke køkkenrulle for at dryppe af.
Skær avocado ud i 1 x 1 cm terninger og snit rødløg og hvidløg fint.
Vend rejerne med grøntsagerne og limesaft, limeskal, salt, peber og olivenolie.
Herfra kan rejerne stå tildækket i køleskabet op til 6 timer.
Ved serveringen hældes væden fra, og rejerne vendes med cremefraiche.
Pynt med lime


Hjemmelavet tunmousse

4 personer

300 g Tun i olie
75 g smeltet smør
1½ dl creme fraice 18 %
1 – 2 tsk citronsaft
salt og peber
Tilbehør og pynt:
Brøndkarse, ristet brød/flûtes og citronbåde

Hæld olien fra tunfisken.
Mos tunfisken i en skål med en gaffel.
Tilsæt blødt smør, creme fraiche, citronsaft og salt og peber.
Rør det hele sammen og smag moussen til.
Fyld moussen i en stor skål.
Stil den tildækket i køleskab mindst ½ dag.
Pynt med brøndkarse før servering. Kan også pyntes med rejer, krebs og andre lækkerier.


Krogaardens krydrede rødkål.

4 personer

½ rødkål
2 kanelstænger
2 dl balsamico-eddike
50 g soltørrede tranebær
2 dl tranebærsaft
1/4 stang vanille
10 spidskommen-korn
1 spsk blomsterhonning
ca. 4 spsk smør til stegning

Kålen snittes i strimler og steges i smør.
Balsamicoeddike og blomsterhonning tilsættes.
Kog kålen i 10 minutter og tilsæt vanilje, kanel og spidskommen. Krydderierne kan kommes i en tepose, så de er lige til at tage op inden serveringen.
Hæld tranebærsaften ned i kålen og krydderierne og lad det simre ca. 25 minutter.

Er der overskydende saft i gryden, kan det hældes fra. Vend soltørrede tranebær i kålen og server - det smager himmelsk!


Flamberede bananer med rom og ristede mandler

4 personer

4 bananer
50 g smør
revet muskatnød
1/2 dl råsukker
1 dl sukker
skal og saft fra en 1/2 citron
1/2 dl mørk rom
1 dl ristede mandelflager
Vanilleis

Skræl og del hver banan i to dele.
Smelt smørret i en pande og brun bananerne. Riv lidt muskatnød over.
Strø sukkeret over og lad bananerne karamellisere.
Tilsæt citronskal og -saft.
Hæld rommen over og flamber bananerne ved at bruge en gastænder.
Strø de ristede mandler over og server med vanilleis.


Krogaardens hjemmelavede whiskysovs.

4 personer

1/4 l piskefløde
lidt: sukker, salt og peber ( obs! der skal meget salt i)
2 tsk rosmarin
2 spsk whisky
100 g smør
1 lille ds. tomatpure

Smør og tomatpuré koges lidt sammen før de øvrige dele tilsættes.
Småkoger i 2 - 3 min.


Bulgursalat med paprika og artiskokhjerter.

6 personer

5 dl bulgur
5 dl vand
ca. 15 cherrytomater
150 g syltet paprika
150 g hele artiskokhjerter - fås på dåse
Bredbladet persille efter smag
2 rødløg
½ dl vineddike
1 dl olivenolie

Skær rødløgene i både og lad dem trække i en skål med vineddike og olie, mens resten gøres klar.
Kog vandet, tilsæt bulguren og tag gryden af blusset. Det skal stå og trække 10 minutter, indtil bulguren er mør.
Skær artiskokhjerterne i mindre stykker og cherrytomaterne i halve. Pluk persillen, men lad den blive i hele blade - det ser flot ud.
Når bulguren er færdig blandes alle ingredienserne - hold lidt igen med olie-eddikemarinaden fra løgene. Den kan tilsættes efter behag.
Salaten smages til med salt og peber.

Bulgursalaten smager specielt godt til lam.


Bønnesalat med rødbeder og peberrodsdressing.

5 personer

700 g haricots verts
2 – 3 mellemstore rødbeder
1 spsk. ahornsirup
½ spsk. hvidvinseddike

Dressing:
2 dl creme fraiche
2 spsk. reven peberrod
salt

Kom bønnerne i letsaltet kogende vand. Lad dem koge et minut og herefter dryppe af og afkøle i en sigte.
Riv rødbederne og rør dem sammen med vineddike og ahornsirup.
Rør creme fraiche og peberrod sammen og smag til med salt.
Bland rødbeder og bønner lige før servering og hæld en lille smule af dressingen over. Server resten af dressingen til.


Lakserose med rejecreme

4 personer

150 g røget laks
1 dl mayonaise
1 dl creme fraice
100 g rejer
Hakket dild efter smag
1 – 2 spsk peberrod
Lidt ekstra dild til pynt

Laksestykker rulles og formes til roser.
Rejerne afvandes, hakkes fint og blandes med majonaise, creme fraice, tørret dild og peberrod.
Pyntes med dildkviste.


Daim-lagkage

1 springform – 12 – 15 stk.

Bund:
4 æggehvider
200 g sukker
200 g mandler

Fyld:
8 æggeblommer
1,5 dl sukker
7,5 dl piskefløde
3 store daim

Æggehvider og sukker piskes til marengs. Mandlerne vendes i.
Bages 20 – 30 min. Ved 175 grader.
Køles af.

Æggeblommer piskes med sukker.
Flødeskum piskes.
Daim hakkes fint – tag evt. Lidt fra til pynt..
Vendes forsigtigt sammen.

I fryseren 24 timer – tages op en time før spisning.

Islagkagen bliver også fremragende, hvis du erstatter daim med orangechokolade - tak til Birthe Post for ideen......! ( Det var for øvrigt rigtigt hyggeligt, Birthe...)


Tiramisukage

7 personer

Ingredienser:
5 pasteuriserede æggeblommer
130 g sukker
3 dl piskefløde
250 g mascarpone
3 spsk marsala eller portvin
1 dl stærk kaffe, evt. espresso
2 spsk Kuhlua
30 Savoiardo Bisquits ( ladyfingers )

Tilberedning:
Pisk æggeblommerne lyse med sukkeret.
Pisk fløde med mascarpone indtil det tykner og vend marsala i.
Vend forsigtigt æggemassen med mascarponeblandingen. Bryg en kraftig kop kaffe og tilsæt Kahlua.
Læg ladyfingers i bunden af et procelænsfad og stænk dem med halvdelen af kaffen.
Kom halvdelen af cremen på. Læg yderligere et lag ladyfingers og stænk resten af kaffen over dem.
Afslut med cremen og sigt kakao over.
Lad tiramisuen stå i køleskabet mindst 6 timer eller helst til dagen efter.

Mums!


Æblekage med marcipan.

4 personer

750 g æbler skæres i tynde både og blandes med 125 g sukker og evt. lidt citron.
Lægges i et ovnfast fad.
150 g revet marcipan røres med 3 æggeblommer.
Pisk 3 hvider stive og vend dem i marcipanblandingen.
Hæld blandingen over æblerne og bag kagen lysebrun ved 250 grader ca. 10 minutter.

Serveres lun med flødeskum og/eller creme fraice.


After Eight lagkage

1 springform : 12 – 15 stk

Bund:
200 g hakkede hasselnødder
5 æggehvider
2 ½ dl flormelis

Fyld:
150 g mørk chokolade.
8 æggeblommer
12 stk After Eight
5 dl piskefløde

Æggehvider og flormelis piskes til marengs. Hasselnødderne vendes i.
Bages i en springform ved 175 grader i 20 – 30 minutter.
Bunden køles af.

Chokoladen smeltes og æggeblommer og chokolade piskes.
Fløden piskes til skum.
After Eight knuses og vendes sammen med flødeskum og chokoladeblanding.

Stilles i fryseren i 24 timer.

Tages ud en time før servering og pyntes evt. med flere after eight.

Ulrick Refsager