Tjeneste

...og fra nu af skal I være eet kød....

Karen og Niels har været gift i over 24 år og sølvbrylluppet nærmer sig med raske skridt. De sidste mange år har familiearbejdet ligget deres hjerte nært, og de er begge aktive i foreningen Familier På Vej. I sommers blev Karen valgt til formand for foreningen.

" I vores daglige arbejde på efterskolen ser vi utroligt mange unge, som lider under brud i deres familier.
Mennesker, som har bil, ved godt at hvis man i længere tid undlader at vedligeholde køretøjet, vil det over tid blive ødelagt. Derfor kører vi troligt bilen til service. På samme måde må og skal parforholdet vedligeholdes og plejes. Det er ikke forkert, at have problemer, men det er forkert ikke at gøre noget ved dem....."

Karen og Niels har været samtalepartnere for flere par, som ønskede hjælp til deres problemer. De har også haft unge par i førægteskabelig rådgivning, og står i det hele taget gerne til rådighed. Deres nyeste tiltag er par-retræte. Den første retræte afholdes i marts 2007 på Sostrup Slot. Hvis du vil vide mere om foreningen Familier på vej, kan du klikke på linket her.

Ulrick Refsager